23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Arla overvejer at producere plantedrikke

Koncernen må konstatere, at salget af klassisk mælk er på retur

Forbruget af drikkemælk falder, og det får nu mejerikæmpen Arla til at overveje at begynde at lave plantebaserede drikkevarer, eksempelvis havredrik.

Det skriver Jyllands-Posten.

Ifølge Arla-topchef Peder Tuborgh falder mælkeforbruget især i Sverige - dér er faldet årligt på seks-syv procent - fordi der er opstået "et ret hårdt miljø" med kritik af den klassiske mælk. Den er under beskydning for ikke at være bæredygtig.

Tendensen er ikke nær så udtalt i Danmark, hvor mælkeforbruget falder med omkring tre procent om året. Samtidig vinder nye, plantebaserede drikke som mandeldrik og havredrik frem - de har nu en markedsandel på omkring fire procent.

- Vi er selvfølgelig nødt til at være forberedt på, at de tendenser, vi ser i Sverige, kan brede sig til andre markeder. Derfor ser vi også på muligheden for at udvikle

plantebaserede drikke, og jeg er sikker på, at vi i Danmark og Sverige vil se et par produkter komme på markedet. Der er dog ikke tale om store strategiske satsninger, siger Peder Tuborgh til Jyllands-Posten.

Også grovvarekoncernen DLG har for nylig luftet planer om at producere nye typer af plantebaserede føde- og drikkevarer.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.095|instance-web02